Træfigurer og figurer i træ til salg

Indhold

Jeg drejer mange  figurer i træ med henblik på salg til en god pris, og det er overvejende dyr, jeg bestræber mig på at “afbilde”. Alle med det særkende, at de kan skifte udtryk. Derfor kan deres hoveder drejes. Ved at dreje hovedet en smule, kan deres udtryk ændres fra måske udrydningstruet til måske nysgerrig. Det er en effekt, jeg synes, det er sjovt at arbejde med. En effekt som flere af mine kunder giver tommel op, og som de efter sigende ikke kan lade være med at bruge.

Når jeg drejer mange træfigurer, så er det jo fordi, jeg gerne vil sælge nogle. Det vil altid fremgå af min hjemmeside her, hvilke der indtil videre kan være tale om. Der er billeder og beskrivelser, men det er ligesom ikke godt nok vel? Træfigurene er tredimensionelle, og man skal ha´ dem i hænderne og mærke dem før man hiver pengene op af lommen – det er klart. Derfor er min hjemmeside heller ikke en “butik”, men nærmere et udstillingsvindue, hvor jeg med billeder og tekst prøver at beskrive, hvad det er, jeg laver.

Figurer i træ kvalitetsmaterialer i mange former

unikke figurer i træ

— 

Dyrefigurer i træ.

“Jorgedesign.dk” har altid et udvalg af drejede dyrefigurer i træ at byde på. Pingviner i mange størrelser og i mange forskellige træsorter, hvilket giver helt forskellige look. Finisharbejdet påvirker også figurens look, for der er himmelvid forskel på en lakeret overflade for eksempel og så en ubehandlet. Der er osse ugler, og fælles for dyrefigurerne er, at de er todelte. Det har den finesse, at figuren kan skifte udtryk, fordi hovedet kan drejes. En pingvin figur der hænger med næbbet har et andet udtryk end én der holder næbbet højt. Ny emner kan altid findes i billedgalleriet.

 

Træfigurer til pynt

Træfigurer er in og har været det længe. En figur lavet af træ passer ligesom med det meste og er de lavet i en enkel, strømlinet stil bliver de tidløse. Der er mange masseproducerede mærker på markedet, men man kan osse gå en anden vej, og vælge unikt håndværk, så får man noget, ingen andre har, noget der bliver lagt mærke til fordi det er anderledes.

Oplev træfigurerne i åbent værksted – efter aftale.

Naturen er en fantastisk, stadigt rindende kilde til inspiration – fuld af former, farver og materialer, som den er. Jeg færdes dagligt i naturen – bor tæt på, med vandet og de store himmelstrøg lige omkring. Og hunden skal jo luftes, så vi må ud – osse når det er vildt – og det er det tit her i det nordvestjyske. Det er ikke bevidst, at formerne observeres – det er en ubevidst registrering, der så dukker op, når jeg arbejder på værkstedet med min brugskunst. En fornemmelse for proportioner, der gør håndværket spændende – og udfordrende ikke mindst. Det er osse i naturen, de fleste motiver bevæger sig. Uglen, småfuglene, svampene, frugterne og så videre. Jeg er slet ikke i tvivl om, det er livet omkring mig, der giver inspiration til mine arbejder – sådan er det, og sådan må det være.

Læs også..

Naturen er en fantastisk, stadigt rindende kilde til inspiration – fuld af former, farver og materialer, som den er. Jeg færdes dagligt i naturen – bor tæt på, med vandet og de store himmelstrøg lige omkring. Og hunden skal jo luftes, så vi må ud – osse når det er vildt – og det er det tit her i det nordvestjyske. Det er ikke bevidst, at formerne observeres – det er en ubevidst registrering, der så dukker op, når jeg arbejder på værkstedet med min brugskunst. En fornemmelse for proportioner, der gør håndværket spændende – og udfordrende ikke mindst. Det er osse i naturen, de fleste motiver bevæger sig. Uglen, småfuglene, svampene, frugterne og så videre. Jeg er slet ikke i tvivl om, det er livet omkring mig, der giver inspiration til mine arbejder – sådan er det, og sådan må det være.

Læs også..

Hvorfor gi´ en træfigur i gave?

Ja, hvorfor dog ikke gi´ en træfigur i gave, vil jeg sige. Det var da en festlig tanke. En helt speciel gave til en helt speciel person i en helt speciel anledning. Jeg laver unikke ting af høj kvalitet og har kun fået positive reaktioner på de “gaver” jeg hidtil har solgt. Jeg arbejder i nordisk stil – høj kvalitet, enkelt design i nordisk stil, lyst og indbydende men alligevel med lidt kant. Jeg har ikke altid store lagre, så hvad der ligger klar er forskelligt Hvis det er et bestemt emne, du kunne tænke dig, skal du regne med, der er rimelig leveringstid. Kontakt mig på mail eller telefon, hvis du vil vide mere.

Top fem gode råd om pleje af træfigurer

Træ er et materiale, der arbejder. Det kender de fleste til. En dør der pludselig binder eller et massivt bord, der får revner. Selv om jeg kun bruger helt tørt træ til mine drejede arbejder, så vil jeg alligevel gi´ fem gode råd til pleje af træfigurer.

1. Placer ikke din figur i træ eller andre massive træarbejder direkte på en radiator. Den megen undervarme kan forårsage uhensigtsmæssige revner.

2. Placer ikke din figur i træ i en vindueskarm med direkte sollys. Hvis en figur står for længe i den samme stilling kan den ændre farve. Den vil blive lysere og ligesom udtørre på den side, der vender mod solen.

3. Når du synes, din træfigur trænger til at blive støvet af, så brug en tør fiberklud og tør gerne godt til, så du ligesom pudser den lidt.

4. Efter nogen tid synes du måske, din træfigur kunne trænge til at blive frisket lidt op. Træ kan nemlig godt stå og blive mat og få et lidt livløst look. Så vil jeg anbefale, at du giver den en omgang tynd møbelolie – teaktræsolie eller lignende. Lad den stå en halv times tid og tør så evt. overskydende olie af med en tør fiberklud.

5. Mit femte og sidste råd om pleje af figurer i træ er, at du skal ikke lade mindre børn lege med dem. Selv om figurerne er lavet af træ, så kan de godt få skader, hvis de tabes eller slås mod noget hårdt. Der kan for eksempel komme et hak i, eller et næb kan knække, og det er bare så ærgerligt. Nogle af figurerne er også ret tunge og kan ha´ spidse eller tunge løsdele, så et mindre barn kan simpelt hen komme til skade, hvis en figur vælter ned over det.

Fandt du denne side nyttig?

Del gerne

Share on facebook
Facebook
Share on pinterest
Pinterest
Share on linkedin
LinkedIn
Share on email
Email